I det fynske folks tjeneste

Område spærret af: Politi massivt til stede ved kolonihaver i Odense

00:18

Politiet er lige nu til stede ved haveforeningerne i Vollsmose Video: Ole Holbech

Foto: Ole Holbech

1 af 2

Fyns Politi er lige nu massivt til stede ved to kolonihaveforeninger nord for Vollsmose. Området er spærret af, fortæller TV 2/Fyns reporter på stedet.

Torsdag formiddag er flere patruljer fra Fyns Politi til stede ved kolonihaveforeningerne Biskorup og Martinsminde på Kertemindevej.

TV 2/Fyns reporter på stedet fortæller, at der i første omgang var fem til seks patruljer til stede ved haveforeningerne. 

Læs også Beboere utrygge over narkohandel

Hvad der har betydet, at op mod 35 politibiler er blæst ind i området klokken 10, det ved vi simpelthen ikke på nuværende tidspunkt.

Jacob Rytz, journalist på TV 2/Fyn

Han fortæller, at betjente gik i gang med at spærre området af, og de tjekkede alle, der ville ind eller ud.

- Men der er hvert fald ingen, der kunne komme ind, fortæller TV 2/Fyns journalist Ole Holbech. 

- Nu lige her før klokken 11 rykkede yderligere syv køretøjer ind i området. Det er civile patruljer, fortæller han.

Et stort område ud til Kertemindevej og langs Kertemindevej er spærret af med politibånd. 

Politiet har spærret området af ved Kertemindevej. Foto: Ole Holbech

Ifølge TV 2/Fyns to reportere på stedet vil ingen fra Fyns Politi udtale sig om aktionen. Politiets kommunikationsrådgiver Charlotte Nyborg bekræfter over for TV 2/Fyn, at politiet er til stede i området, men hun vil ikke ind på, hvad aktionen skyldes. 

TV 2/Fyns journalist Jacob Rytz fortæller:

- Det, vi hører på vandrørene er, at der er massivt stofsalg i Martinsminde Haveforening.

TV 2/Fyn erfarer, at den officielt opløste bande, Black Army har forsøgt at overtage salget i området.

Ifølge formanden for Biskorup Haveforening Ali Abdella gælder politiaktionen kun naboforeningen Martinsminde. 

Læs også Ny brand i kolonihave

- Der er ikke de samme narkoproblemer i Biskorup Haveforening, så her er der fri adgang, hvorimod politiet tjekker alle, der kommer ind eller ud af Martinsminde, siger han.

 Men hvad der er sket i dag, hvad der har betydet, at op mod 35 politibiler er blæst ind i området klokken 10, det ved vi simpelthen ikke på nuværende tidspunkt. Vi venter på en officiel udmelding fra Fyns Politi. 

Fyens.dk skriver, at hundene bliver sluppet løs, hvis nogen forsøger at løbe ud fra koloniområdet.

Det vil Fyns Politi dog ikke bekræfte over for TV 2.

  Foto: Ole Holbech

TV 2/Fyns reporter Jacob Rytz har talt med Jørgen Dyrvig, der er næstformand i bestyrelsen for Haveforeningen Martinsminde.

 - Bestyrelsens politik i Martinsminde er nultolerance over for al kriminalitet i haveforeningen. Det er lige fra folk, der sælger tyskerøl til folk, der sælger stoffer. 

Han bekræfter over for TV 2/Fyn, der i området har været en del salg af ulovlige stoffer. 

 

Ved du noget? Så send os et tip