Redningsaktion: Mand reddet op af Arreskov Sø

Politi og redningsmandskab rykkede kort før klokken 14.00 ud til en melding om en drukneulykke ved Korinth.

En mand på 50-60 år blev fredag først på eftermiddagen reddet op af Arreskov Sø ved Korinth.

Han var gået igennem isen, da han som en del af et selskab af is-sejlere hyggede sig på søens is.

- Han er godt kold og forfrossen. Han bliver kørt i ambulance til sygehuset netop, fortæller et vidne til TV 2/Fyn kort ført klokken 14.30.

Vidnet fortæller også, at der både var lægeambulance, politi, dykkere og helikopter til stede. Helikopteren kom dog ikke i aktion og fløj hurtigt væk fra stedet.

Vagtchef ved Fyns Politi, Hans Jørgen Larsen, fortæller til Fyens.dk, at da redningsfolkene kom frem til Arreskov Sø, så de en mand ved bredden, og en person, der var røget igennem isen.

- Så vedkommende bliver reddet i land, og der er altså ingen, der er druknet, siger Hans Jørgen Larsen.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt