I det fynske folks tjeneste

Politi øger beredskabet

De seneste dages opgør mellem rockere og andengenerationsindvandrere har fået Odense Politi til at øge beredskabet. Fra mandag morgen er der dels skærpet overvågning, øget tilstedeværelse på gaderne og i det hele taget flere betjente på arbejde. Det oplyser John Jacobsen, der er chefpolitiinspektør ved Odense Politi.

-

Søndag gik det ud over biler parkeret ved Hells Angels.

De seneste dages opgør mellem rockere og andengenerationsindvandrere har fået Odense Politi til at øge beredskabet. Fra mandag morgen er der dels skærpet overvågning, øget tilstedeværelse på gaderne og i det hele taget flere betjente på arbejde. Det oplyser John Jacobsen, der er chefpolitiinspektør ved Odense Politi.

Det har været en blodig weekend i Odense mellem de to grupper. Knivstik, skyderi og smadrede vinduer i Hells Angels klubhus samt biler i området omkring.

Skal bremse det
Men ifølge John Jacobsen bør befolkningen ikke være utryg. Politiet vil i hvert fald øjeblikkelig prøve at skabe ro.

- Vores opgave er at bremse det, der foregår lige nu. Det nytter jo ikke noget at de her grupper skaber utryghed rundt omkring i byen og selv på skadestuen, siger John Jacobsen.

I weekenden stødte de to grupper sammen på et diskotek i midtbyen og på Odense Universitetshospitals skadestue tørnede de sammen senere på natten.

Ved du noget? Så send os et tip