Politi ønsker regler om afhøringer

Slingrekurs i politiet, når det gælder optagelse eller ej af afhøringer. Fyns Politi bruger det meget, mens andre politikredse er tilbageholdende.

Der er behov for spilleregler for politiets afhøringer, der optages med lyd og billede.

Det mener politiinspektør Bent Isager-Nielsen, der er næstformand i Politilederforeningen.

- Vi bør have en central beslutning om retningslinjer på området, siger Bent Isager-Nielsen fra Københavns Vestegns Politi.

Lige nu er billedet flimrende. Lokale ildsjæle bestemmer i høj grad, hvad der foregår.

For eksempel optager Fyns Politi i stor stil afhøringer af både vidner og sigtede i sager om voldtægt, drab og andre alvorlige forbrydelser. Derimod står andre politikredse tøvende over for metoden.

Fordele ved videoafhøring

Optagelser skaber mulighed for at gennemføre de såkaldt kognitive afhøringer, hvor en person får lov til frit at fortælle om en begivenhed.

I de traditionelle afhøringer er betjenten derimod styrende og bruger ofte lukkede spørgsmål. Resultatet er færre oplysninger.

Kvaliteten af de kognitive afhøringer er altså højere, men der er også en ekstra fordel: Sigtede kan ikke bagefter påstå, at politiet har lagt ordene i munden på dem.

- Vi bør have et tilbundsgående analyse sat i gang, så vi får afdækket fordele og ulemper ved digital lagring af lyd- og billedoptagelser, siger Bent Isager-Nielsen, der er stor tilhænger af metoden med kognitiv afhøring.

Han mener, at kognitiv afhøring kan give et større og bedre resultat, især når det drejer sig om uvildige vidner og andre, der gerne vil oplyse så meget som muligt. Om forklaringerne skal optages er en anden sag - og det er det, som Bent Isager-Nielsen med baggrund i de norske erfaringer ønsker undersøgt i Danmark.

I Norge har den øverste anklager bestemt, at afhøringer i sager om røveri, vold i familien, drab og andre alvorlige forbrydelser almindeligvis skal optages. Men i Danmark er der altså endnu ikke et regelsæt.

Oversigt

    Oversigt