Politi på udkig efter seler og mobiler

På bare to dage har færdselspolitiet på Fyn snuppet 108 trafikanter, der kørte uden sele, og 40 bilister der talte i mobiltelefon under kørslen. Politiet undrer sig over, at så mange ikke overholder loven.

Hele ugen kører politiet landet over kampagne for at få trafikanterne til at bruge selen og lade mobilen ligge, når de kører bil. På Fyn har færdselspolitiet været på razzia i Odense to formiddage.

- Det kan undre, at det er så relativt nemt at finde så mange færdselssyndere på så kort tid, siger den operative leder hos færdselspolitiet, Preben Ingemansen.

I alt har politiet noteret 168 bilister for lovovertrædelser.

- Vi kunne have snuppet langt flere, hvis vi havde flere resurser, men det afhænger jo helte af hvor meget vi kan være ude og hvor mange biler der er der hvor vi sætter ind, siger Peter Ingemansen.

Politiet benytter sig blandt andet af ikke uniformeret personale og radiokontakt til observatører, når færdselssynderne skal afsløres.

Razziaen for at få flere til at bruge seler og lade mobilen ligge fortsætter ugen ud.

Oversigt

    Oversigt