I det fynske folks tjeneste

Politi søger vidner efter Føtex-kup

Tyve skar sig ind i pengetransport

Pengetransport ved Føtex i Middelfart blev angrebet med vinkelsliber. Ordensmagten er på bar bund i sagen.

Politiet savner i den grad vidner i sagen om tre-fire mænds angreb på en pengetransport i Middelfart.

- Ingen har givet lyd fra sig, siger vagtchef Hans Frederiksen hos Fyns Politi lørdag eftermiddag.

Mens chaufføren gik ind i Føtex i Middelfart lidt før klokken 23 fredag aften for at hente dagens omsætning, gik mændene løs på hans køretøj.

Med en vinkelsliber lavede de et hul på cirka 50 gange 100 centimeter og fik på den måde fingre i flere værdibokse.

Da chaufføren opdagede røgen fra skæreværktøjet, søgte han tilflugt i butikken og slog så alarm.

Sandsynligvis har mændene ventet på deres bytte i området, og politiet håber, at nogen har lagt mærke til dem og vil henvende sig.

De var kørende i en mørk bil, som kan ligne en Volkswagen Touareg. Den forsvandt ad Vandværksvej i Middelfart.

Signalement af mændene har politiet ikke, og der er heller ikke oplysninger om udbyttets størrelse.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.