I det fynske folks tjeneste

Politi til afvist kvinde: Undskyld

Fyns Politi undskylder nu over for en handicappet kvinde, der følte sig afvist, da hun ville anmelde en påkørsel.

Som TV 2/FYN fortalte i mandags blev Benthe Johansen påkørt i sin kørestol på parkeringspladsen ved Rema 1000 i Ejby i starten af december. Flere vidner så episoden, men føreren stak af uden at give sig til kende.

Benthe Johansen følte at politiet ikke troede på hende, da hun henvendte sig for at fortælle om flugtbilisten.

Møde med politiet

Flugtbilen blev fanget på et overvågningskamera

Vicepolitikommissær Kim Strømvig fra Fyns Politi i Middelfart fortæller onsdag eftermiddag, at han nu har haft et møde med Benthe Johansen for at redde trådene ud.

- Vi har beklaget den måde hun har oplevet behandlingen. Samtidig har vi talt om, hvordan vi kan komme videre med sagen og forhåbenlig få opklaret, hvem der kørte ind i Benthe Johansen, siger Kim Strømvig til TV 2/FYN.

Den bil der påkørte Benthe Johansen blev fanget på et overvågningskamera. Det drejer sig om en sølvgrå mazda.

Eventuelle oplysninger om bilen kan gives til Fyns Politi i Middelfart. Tlf. 114.

Ved du noget? Så send os et tip