Politi til borgere: Ødelæg ikke sporene

Nysgerrige borgere respekterer ifølge politiet ikke afspærringen rundt om den spejderhytte, der i natten til lørdag udbrændte i Odense.

Spejderhytten var naboejendom til Restaurant Carlslund, der også brændte ned i juni. Der er så mange ligheder mellem de to brande at der er en sandsynlighed for, at branden i spejderhytten også var påsat.

Derfor frustrerer det vagtchef ved Fyns Politi, Hans Jørgen Larsen, at nysgerrige bryder gennem afspærringen, inden politiets teknikere har undersøgt brandstedet.

Man risikerer at eventuelle spor bliver ødelagt.

Politiet overvejer nu at opstille en mere håndfast afspærring rundt om bygningen.

Teknikerne forventes at undersøge hytten mandag.

Oversigt

    Oversigt