Politi undersøger flere tivolisager

Politiet på Fyn og i Sønderjylland undersøger nu to ulykker med kvinder, der er kommer til skade i forlystelser. Den seneste tids alvorlige ulykker gør indtryk.

Flere steder i landet er politiet lige nu i gang med at undersøge ulykker i forlystelsesparker og omrejsende tivoli.

En række ulykker i Danmark og senest i Sverige, hvor forlystelsen Rainbow i den store forlystelsespark Liseberg i Göteborg, tirsdag aften faldt ned, har sat fokus på sikkerheden i de danske forlystelsesparker.

Syd- og Sønderjyllands Politi har bedt Teknologisk Institut om at undersøge sikkerheden på en rutsjebane i Sommerland Syd, hvor en kvinde for seks uger siden brækkede ryggen to steder.

I første omgang afviste politiet ellers at få Teknologisk Institut til at undersøge rutsjebanen, men efter de seneste ugers ulykker i forlystelsesparker både i Danmark og i Sverige, har fået politiet til at ændre mening i sagen.

På Fyn er politiet gået ind i en sag om en kvinde, der fik kraftigt stød fra gelænderet på en karrusel på Ørbæk Marked sidste weekend.

Oversigt

    Oversigt