Politi viser røveres motorcykel

Fyns Politi offentliggør nu flere detaljer om røveriet mod en døgnboks i Rosengårdcenteret. En motorcykel er et vigtigt spor.

Røveriet mod døgnboksen mandag morgen blev formentlig begået af tre mænd. Hidtil har Fyns Politi kun haft kendskab til to røvere.

- De to røvere der gennemførte røverier blev med stor sandsynlighed samlet op i en afhentningsbil af en tredje gerningsmand. Derfor efterlyser vi nu alle tre for røveriet, siger Carsten Arentoft Andersen,

Vicepolitikommisær ved Fyns Politi.

Røveriet skete, da en medarbejder ville tømme døgnboksen i centret klokken halv ti mandag formiddag. Med en pistol truede de to mænd medarbejderen til at udlevere pengene fra døgnboksen.

Herefter flygtede de på en motorcykel, som kort efter blev efterladt på Tagtækkervej.

1812 roveri

På Tagtækkervej skiftede de to mænd, der gennnemførte røveriet, til en mørk personbil, og Fyns Politi mener altså, at de blev kørt væk af en medgerninsgmand. Fyns Politi håber, at fotoet af motorcyklen kan bringe flere oplysninger i sagen.

- Vi er på jagt efter tre udlændinge, da de talte dansk med accent. Der er ingen tvivl om at de har vist hvad de gjorde, og har planlagt røveriet meget nøje, siger Carsten Arentoft Andersen.

Fyns Politi efterlyser to mænd mellem 170 og 180 cm. høje. De var begge iført sikkerhedssko.

Oversigt

    Oversigt