Politiaktion i moske i Odense

Op mod 30 politibetjente deltog fredag morgen i en ransagning af moske og kulturcenter i Østergade i Odense. Politiet understreger, at aktionen ikke har forbindelse med terroranholdelserne tidligere i september.

Kriminalinspektør ved Odense Politi, Herman Overgaard, bekræfter, at der har været en aktion omkring kl. 06 fredag morgen på Al Aqsa kulturcenter og moske i Østergade i Odense, men er ellers meget sparsom med oplysninger.

Der er ingen oplysninger om anholdte eller hvad ransagningen i øvrigt går ud på. Men Herman Overgaard fastslår, at der ikke er forbindelse til terroranholdelserne 5. september.

Våben og stoffer

Imam i Vollsmose, Abu Hassan, der ejer bygningerne i Østergade, forstår ikke politiets aktion. Han siger til TV 2/Fyn, at hans søn var til stede, da politiet ankom fredag morgen.

I følge ham ledte politiet efter våben og stoffer, men det er ikke bekræftet af politiet.

Oversigt

    Oversigt