Politiaktion på Ærø: 40 sigtet

Ved en færdselskontrol på Ærø har Fyns Politi sigtet 40 personer for i alt 52 overtrædelser.

Fyns Politis færdselsafdeling gennemførte mandag og tirsdag en omfattende færdselskontrol på Ærø, og i alt 40 personer er nu sigtet for i alt 52 overtrædelser af færdselsloven.

- Det er mange sager, når man tager i betragtning, hvor mange der bor på Ærø. Især hæfter jeg mig ved, at mange unge kørte ulovligt på knallert. Det er ikke alene dyrt, det er også livsfarligt, siger vicepolitikommissær Jesper Pedersen, der er leder af færdselsafdelingen ved Fyns Politi.

Ikke kun tohjulede

Otte blev taget for at køre for hurtigt på deres knallert, fordi de var ulovlige. De får nu en bøde på 1.500 kroner og samtidig får de en betinget frakendelse af deres knallertkørekort.

Fem blev også taget for at køre uden styrthjelm.

Færdselspolitiet stoppede også flere bilister, der kan også se frem til bøder for overtrædelser af færdselsloven.

Politiet stoppede 13 bilister for at køre uden sikkerhedssele, to bilister kørte spirituskørsel og to bilister blev afsløret i at køre bil uden at have et kørekort.

Her er hvad politiet fandt

Her er hvad Fyns Politi fandt ved aktionen:

  • 2 spritbilister i bil, hvor den ene var en tysker
  • 13 kørte uden anvendelse af sikkerhedssele
  • 2 kørte samtidig med de anvendte håndholdt mobiltlf.
  • 8 knallerter overskred hastighedsbestemmelsen, idet de var konstruktivt ændret
  • 5 knallertfører kørte uden anvendelse af styrthjelm
  • 2 kørte uden at have erhvervet kørekort
  • 5 kørte uden at have medbragt kørekort
  • 15 overtrædelse af færdselsloven i øvrigt

Færdselskontrollen på Ærø var en del af den landsdækkende kontrol, der er i gang i denne uge, og hvor politiet har særligt fokus på knallerter og cyklister.

Oversigt

    Oversigt