Politianmeldelse mod skoleleder i Seden

Skoleleder Carsten Høyer fra Seden Skole er blevet politianmeldt fordi han har forbudt elever at tale andet end dansk i frikvarteret.    

Anmelderen, Flemming Leer Jakobsen fra denmarkonline.dk har  mandag anmeldt Carsten Høyer for brud på Grundlovens paragraf om ytringsfrihed.

- Ytringsfriheden gælder for alle  og den kan en skoleleder i Odense ikke indføre regler i strid med, siger Flemming Leer Jakobsen, der ved kommnalvalget var opstillet for Enhedslisten i Vejle. 
   
Han opfordrer forældre til børn på skolen til også at politianmelde skolelederen. 
- Det er bekymrende, at en leder for en skole, som uddanner elever til demokratiske borgere,  indfører begræsning af ytringsfriheden. Det hører ikke hjemme i et demokrati, siger  Flemming Leer Jakobsen.

Oversigt

    Oversigt