Politibil forulykkede under jagt på røvere

To mænd forsøgte torsdag formiddag at begå væbnet røveri mod Egnsbank Fyns filial i Nørre Lyndelse. De to mænd truede personalet med pistoler, men fik ingen penge.  Under jagten på røverne forulykkede politiet patruljevogn.

-

De to mænd, der var iført elefanthue, gik ind i banken på Kærvej 4 klokken 10.38, og med ordene,  \"Vi vil have pengene og nøglen til boksen, \" truede de pistolbevæbnede mænd personalet. Men da banken først åbner kl. 12, var der ingen kontanter i filialen og personalet havde ingen nøgle til pengeboksen. Derfor måtte mændene flygte uden udbytte. De forsvandt i en ældre hvid Toyota med nummeret ME 48 389.

Ramte vejtræ
Politiet forfulgte gerningsmændene, men på Hovvej i Lørup ved Ringe kørte patruljevognen ind i et vejtræ, og politiet måtte opgive jagten. Ingen af betjentene i patruljevognen kom til skade.

Politiet formoder, at de to mænd har skiftet til en rød Peugeot 306 med nummeret SP 40 551.

Røverne var omkring 20-25 år gamle, 180 cm høje, de var iført cowboybukser og sorte træningsdragter. Begge talte dansk.

Henvendelser til Odense Politi på 66 14 14 48

Oversigt

    Oversigt