Stormflod: Politiet advarer om farligt vejr flere steder på Fyn

DMI har onsdag ved middagstid udsendt et varsel om forhøjet vandstand gældende for blandt andet det sydlige Lillebælt og det Sydfynske øhav – Middelfart, Assens, Faaborg-Midtfyn, Ærø og delvist Svendborg og Langeland Kommune. Politiet opfordrer borgerne til at holde øje med kommunernes hjemmesider.

DMI har onsdag ved middagstid udsendt et varsel om forhøjet vandstand gældende for blandt andet det sydlige Lillebælt og Det Sydfynske Øhav – Middelfart, Assens, Faaborg-Midtfyn, Ærø og delvist Svendborg og Langeland Kommune. Der er i disse områder tale om et såkaldt kategori 3-varsel, der betyder ”meget farligt vejr”, og vandstanden forventes i løbet af eftermiddagen at stige til mellem 1,4 og 1,65 meter over normal vandstand.

Sådan skriver Fyns Politi på Twitter og opfordrer samtidig borgerne til at holde øje med vandstanden genne kommunernes hjemmesider og Beredskab Fyns hjemmeside.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den kraftige vind, kombineret med forhøjet vandstand, kan medføre store oversvømmelser og i særlige områder strømsvigt. Flere kommuner har planlagt at lukke veje og afspærre områder, der kan blive berørt af oversvømmelser. Flere kommuner tilbyder også, at man kan afhente sandsække til brug for kystsikring.

TV 2/fyn følger også stormfloden løbende her på siden og i vores nyhedsudsendelser.

Oversigt

    Oversigt