Politiet efterlyser 58-årig mand

Fyns Politi efterlyser en 58-årig dement mand fra Langeskov og beder beboere i området om at tjekke udhuse og garager.

Hundepatruljen igang hele natten

Den 58-årige Svend Erik Præstekjær forlod torsdag eftermiddag sin beskyttede bolig på Plejecenter Birkelund i Langeskov.

Politiet har forgæves søgt efter ham hele natten med hundepatruljer i området. Derfor beder politiet nu beboerne i området om at kigge i deres garager, udhuse og brændeskure, hvor den savnede mand kan have søgt ly for natten.

- Vi har patrulje med seks hunde ude nu for at lede efter ham, fortæller vagtchef Lars Thede fra Fyns Politi.

Svend Erik Præstekjær er 167 cm høj og kraftig bygget. Han har tyndt mørkt hår og skæg, og han er formentlig iført blå Adidas joggingdragt og klip-klap-sandaler.

Fyns Politi kan kontaktes på 114.

Oversigt

    Oversigt