Forlod ældrecenter: Efterlyst 85-årig dement mand fundet i god behold

Fyns Politi efterlyser lørdag eftermiddag en 85-årig dement mand, der har forladt et plejecenter i Vollsmose.

Opdatering klokken 16.00
Fyns Politi oplyser på deres Twitter-profil, at den 85-årige mand er fundet i god behold.

En 85-årig dement mand er gået fra plejecenteret Ældrecenter Øst på Vollsmose Allé. Det skriver Fyns Politi på Twitter. 

Den efterlyste mand er ifølge politiet 170 centimeter høj og almindelig af bygning. 

Han har kort gråt hår og bærer briller og en mørk kasket. 

Derudover går manden med stok. Stokken beskrives som en lys, afbarket og fem centimeter tyk gren. Den 85-årige er iført mørke lange bukser og en kortærmet skjorte. 

Har man oplysninger, der kan hjælpe politiet med at finde frem til manden, kan man kontakte dem på telefon 114. 

Oversigt

    Oversigt