Politiet efterlyser butikstyve

Odense Politi offentliggører nu billeder af to butikstyve i håb om at pågribe de to mænd, der stjal for 8-9000 kroner i en Matas.

Tyveriet fandt sted om eftermiddagen søndag den 1. oktober hos Matas i Vestergade i Odense. Den ene mand gik rundt i butikken og indsamlede forskellige effekter og lagde dem et samlet sted.

Kort efter kom en anden mand ind i forretningen. De indsamlede tyvekoster blev lagt ned i en pose, hvorefter de to mænd hurtigt forlod butikken. Tyvene slap afsted med varer for omkring 8-9000 kroner.

Signalement

Politiet efterlyser to personer:
 
En mand med østeuropæisk udseende. Han var ca. 40 år, almindelige af bygning med meget kort mørkt hår med høj pande. Han var iført sort T-shirt, cowboybukser og mørke sko.

Den anden mand havde også østeuropæisk udseende og var også omkring 40 år. Han var spinkel af bygning, havde kort mørkt hår med højetindinger. Han var iført sort bluse, cowboybukser og mørke sko.

Oversigt

    Oversigt