Politiet efterlyser ejer: Er dette dine smykker?

Fyns Politi har fundet en del smykker på en person, der ikke helt kunne forklare, hvorfor han havde dem. Derfor efterlyser de nu ejeren af smykkerne.

I forbindelse med en sag, hvor en person blev visiteret, blev han fundet i besiddelse af smykker som han ikke umiddelbart kan redegøre for.

Derfor kan der være tale om smykker, som er blevet stjålet.

Genkender du et eller flere smykker, hører politiet derfor gerne fra dig.

Er det dine smykker, eller har du øvrige oplysninger, der kan føre til ejeren, kan du kontakte politiassistent Mads Kristiansen på e-mail: msk003@politi.dk eller ved at ringe på telefon 114.

Oversigt

    Oversigt