Politiet efterlyser fortsat gerningsmand

Politiet har endnu ikke fået noget gennembrud i sagen om den dræbte grillbar-ejer fra Bogense.

Politiet har hele dagen samlet op på sagen med den 55-årige, der onsdag blev varetægtsfængslet i fire uger for drabet på en grillbar-ejer i 2004.

Politiet formoder der var flere gerningsmænd involveret i drabet, men de mangler stadig et endeligt gennembrud, som kan lede dem nærmere den person, som de mener, var involveret i drabet. 
 
Torsdag eftermiddag havde Politiet fået omkring 10 henvendelser i den fire år gamle drabssag.
 
- Der er kommet en del henvendelse også via Østjylland, men ikke noget afgørende, siger vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Henrik Justesen.
 
Den 55-årige, som nægter sig skyldig har siddet i isolationsfængsel siden anholdelsen onsdag. Østre Landsret har endnu ikke taget stilling til, om han skal fortsætte med det, eller han i stedet skal i almindelig varetægtsfængsel.

Oversigt

    Oversigt