I det fynske folks tjeneste

Politiet efterlyser fotograferende mand

00:39

Per Bjørnskov Madsen flygtede den 6. juni.

1 af 2

Fyns Politiet efterlyser nu en mand, der tirsdag tog billeder af lægehuset Nyenstad i Nyborg. Her har ekskonen til den farlige flugtfange Per Bjørnskov Madsen nemlig klinik. Politiet vil ikke afvise, at der kan være tale om Per Bjørnskov Madsen selv.

Alvorlig sag

Siden 6. juni har Fyns Politi jagtet Per Bjørnskov Madsen, der flygtede fra Psykiatrisk Afdeling P4 i Middelfart. Politiet betegner ham som ekstrem farlig for sin tidligere samlever og deres 4-årige søn.

Tirsdag eftermiddag observerede en ansat i lægehuset en mand, der stod og tog billeder af klinikken, og da den ansatte tog kontakt til manden, kørte han fra stedet på en cykel ad Nørrevoldgade mod Banegården. Per Bjørnskov Madsens ekssamlever har klinik i lægehuset, og derfor er politiet meget interesseret i at høre fra vidner eller manden selv. Politiet ser meget alvorligt på sagen, og ifølge Niels Christian Larsen, som er leder af lokalpolitiet i Nyborg kan man ikke afvise, at den fotograferende mand kan være den efterlyste mand.

Manden beskrives som ca. 45 år, 180 cm høj og almindelig af bygning med kort lysblond hår og kort skæg. Han bar briller med dråbeformet sølvstel, og så var han iført denimskjorte og jeans.

Fyns Politi kan kontaktes på 114.

Vis stort kort

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.