I det fynske folks tjeneste

Politiet efterlyser mand

Fyns Politi efterlyser en 63-årig mand, der forlod OUH søndag aften.

Den 63-årige mand kan måske ikke tage vare på sig selv, og derfor vil politiet gerne i kontakt med ham.

Han forlod Odense Universitetshospital ved elleve-tiden søndag aften.

Manden er 63 år gammel, 170 centimeter høj, slank af bygning, han har fuldskæg, hareskår og bar hvidt hospitalstøj samt en rød kasket. Desuden medbragte han en hvid plasticpose.

- Vi har ledt efter ham omkring hans bopæl i Odense uden at finde ham, så vi hører gerne fra folk, der har set ham, siger vagtchef Bjarne Puggaard.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

Ved du noget? Så send os et tip