Rytterløs hest satte eftersøgning i gang

En rytter eller ejer til en hest, blev onsdag aften efterlyst, da politiet havde fået en anmeldelse om, at en hest med saddel løb frit omkring ved Langesø..

Opdatering
Clock02. okt 2019, kl. 18:37
Politiet oplyser, at de nu har talt med en skovfoged, som har set en kvinde blive kastet af en hest forud for anmeldelsen. Hun skønnes uskadt. Eftersøgningen er indstillet, men politiet vil stadig gerne tale med kvinden.
Clock02. okt 2019, kl. 20:41
Fyns Politi oplyser, at de nu har været i kontakt med rytteren, der var blevet smidt af hesten. Hun har oplyst at både hun og hesten har det fint.

En rødbrun hest med saddel er set løbe rundt i Langesøskoven sydøst for Langesø på Nordfyn. Derfor efterlyses en rytter eller ejer til hesten. Det skriver Fyns Politi i et opslag på twitter.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fyns Politi modtog anmeldelsen om den fritløbende hest kl. 17.04, og det er stadig uvist, hvem hesten hører til.

- Vi er ved at finde ud af, om der ligger en rytter et sted, som er blevet smidt af hesten. Vi håber jo ikke, at der ligger en et sted og har brug for hjælp, siger vagtchef hos Fyns Politi, Kenneth Taanquist.

Han fortæller, at de har fået et tip fra en borger, som de nu er ved at undersøge.

Hvis du har oplysninger, der kan hjælpe i sagen, kan du ringe til Fyns Politi på 114.

Oversigt

    Oversigt