I det fynske folks tjeneste

Politiet efterlyser sorte sække i mordsag

Politiet i Odense efterlyser nu sorte sække med tøj og sko fra rovmordet på Irisvej i Odense. Sækkene skulle angiveligt være blevet smidt ud fra Den gamle Lillebæltsbro.

-

Under efterforskningen af drabet på Henrik Nordstrøm Hansen er der fremkommet oplysninger der indikerer, at der er smidt en eller flere sorte plastsække i Lillebælt fra Den gamle Lillebæltbro.

Sækken eller sækkene skulle angiveligt indeholde beklædning og sko, samt andre effekter.

Kriminalpolitiet i Odense er derfor meget interesseret i oplysninger om fund af sådanne poser enten i vandet, eller som måtte være drevet i land.

Henvendelse rettes til Politiet i Odense, tlf. 66141448.

Ved du noget? Så send os et tip