I det fynske folks tjeneste

Endnu en mistænkelig brand i Nyborg: 51-årig mand anholdt i sagen

Søndag har der været brand i kolonihaveforeningen Grejsdalen i Nyborg.

Politiet anholdte sidst på eftermiddagen en 51-årig mand i sagen om mistænkelige brande i området. Foto: Pernille Gram / TV 2/Fyn

OPDATERING SØNDAG 18.57: Fyns Politi har anholdt en 51-årig mand i sagen. Han er sigtet for brandstiftelse. Sagerne i området efterforskes nu. Det oplyser Fyns Politi på Twitter. 

---

Søndag eftermiddag har der været endnu en mistænkelig brand i Nyborg. Klokken 15.28 modtog Fyns Politi en anmeldelse om en brand i kolonihaveforeningen Grejsdalen. 

Læs også Tre brande på fire timer i Nyborg

Branden sker kun to døgn efter, at der var hele tre brande natten til fredag i Nyborg. 

De tre brande opstod inden for en diameter af 400 meter, og derfor har Fyns Politi en formodning om, at søndagens brand kan have en forbindelse dertil.  

Mulig forbindelse til tidligere brande

Det vurderer vagthavende ved Fyns Politi Kenneth Taanquist. Han forklarer, at politiet søger vidner til søndagens brand. 

- Vi er på vej derned, og brandvæsnet er ved at slukke det. Det ser mistænkeligt ud, og derfor efterlyser vi vidner. Det er jo højlys dag, og folk sidder i haverne, så måske nogen har set mistænkelig færden af en slags, siger Kenneth Taanquist.

Læs også Klubhus brændt ned: - Det er ikke drengestreger, det er sindssygt

Det er ikke første gang denne sommer, at der er brand i Grejsdalen. I juni opstod der tre gange brand i kolonihaverne Grejsdalen og Helgetoften, der ligger tæt på.

Fyns Politi kan kontaktes på 114.