Efter skyderi i Vollsmose: Politiet "genskaber trygheden i området"

Betjente bevæbnet med maskingeværer efterforsker torsdag eftermiddag et skyderi i Bøgeparken i Vollsmose.

Opdatering
Clock24. jan 2019, kl. 21:00
En 23-årig mand er anholdt i sagen.
Opdatering
Clock24. jan 2019, kl. 18:53
Artiklen er opdateret med drone-optagelse. Se optagelsen nederst i artiklen.
Opdatering
Clock24. jan 2019, kl. 17:38
Fyns Politi skriver på Twitter ved 17.30-tiden, at undersøgelserne efter skyderiet i Vollsmose er ved at være afsluttet: "Men vi vil i nogen tid stadig være tilstede i området i tryghedsskabende øjemed".

Fyns Politi oplyste på Twitter ved 16-tiden torsdag, at der havde været et skyderi i Bøgeparken i Odense-bydelen Vollsmose.

Politiet havde ikke oplysninger om, at nogen skulle være ramt af skud, men politiet var tilstede for at efterforske sagen, og for at "genskabe trygheden i området".

Ved 17.30-tiden meddelte politiet blandt andet, at der omkring klokken 14.00 var "affyret flere skud", og at man forsat ingen meldinger har om, at nogen skulle være ramt. 

Vidner fortalte til TV 2/Fyn, at der var omkring 20-25 betjente i otte-ni vogne tilstede i området. Det drejede sig blandt andet om de store blå gruppevogne og hundepatruljer. Flere af betjentene bar maskinpistoler og skudsikre veste.

Vidnet berettede også, at der var ro i området, men at politiet patruljerede "rimeligt heftigt", og blandt andet havde stoppet et par biler med nogle unge mennesker tæt ved Birkeparken.

 

Som det kan ses på denne drone-optagelse blev hele parkeringspladsen mellem Bøgetorvet og Vollsmose Allé spærret af med såkaldt minestrimmel.
 
 
Foto: Localeyes / Frants Johannsen

 

Oversigt

    Oversigt