I det fynske folks tjeneste

Politiet får hundredevis af henvendelser om stenkastene

00:52

Michael Lichtenstein, Politikommisær, Fyns Politi.

Fyns Politi arbejder fortsat på at opklare, hvem der kastede sten ned på motorvejen ved Langesøvej natten til søndag. De har allerede fået hundredevis af henvendelser.

Det er fortsat uopklaret, hvem der kastede sten ned på motorvejen fra broen på Langesøvej og dræbte en tysk kvinde, der var på vej hjem fra ferie med sin familie.

Hendes mand blev hårdt kvæstet, men hans tilstand meldes nu stabil. Han blev opereret mandag og ligger fortsat i koma på OUH, så politiet har ikke mulighed for at afhøre manden foreløbig.

Politiet har allerede modtaget massevis af henvendelser fra borgere.

- Det er væltet ind, og det vælter fortsat ind med henvendelser fra offentligheden, og dem er vi igang med at gå igennem. Vi har ikke tal på, hvor mange det er, men det er hundredevis, siger Michael Lichtenstein, der er politikommisær ved Fyns Politi.

Politiet vil fortsat gerne have henvendelser fra borgere, der måtte have set eller hørt noget, som kan bringe sagen videre.

Fyns Politi kan kontaktes på 114.

 

Ved du noget? Så send os et tip