Politiet fanger fem indbrudstyve

Politiet fangede tre indbrudstyve efter et tyveri i Hasmark på Nordfyn, og to tyve for et andet tyveri på Nordfyns Gymnasium.

Omkring klokken halv to natten til mandag brød to tyve ind på Nordfyns Gymnasium, hvor de slap af sted med bærbare computere og projektorer.

Senere på natten stoppede politiet i Odense en mistænkelig bil med stjålne nummerplader. Her fandt politiet tyvekosterne fra gymnasiet og anholdt de to indbrudstyve.

Kort forinden havde politiet anholdt tre mænd i tyverne for et indbrud ved Hasmark nær Otterup. Efter at have modtaget et opkald fra en borger, som havde hørt larm og set en mistænkelig bil, fik politiet stoppet en bil, hvor tyvekosterne stadig var der. De tre mænd er i forvejen kendt af politiet for lignende kriminalitet.

Oversigt

    Oversigt