I det fynske folks tjeneste

Politiet frigiver signalementer af Vissenbjergrøvere

Kriminalpolitiet frigiver nu signalementerne af to gerningsmænd fra et groft røveri mod Superbrugsen i Vissenbjerg mandag aften. Politiet håber på hjælp fra eventuelle vidner.

-

Kriminalpolitiet frigiver nu signalementerne af to gerningsmænd fra et groft røveri mod Superbrugsen i Vissenbjerg mandag aften. Politiet håber på hjælp fra eventuelle vidner.

Butikken blev røvet af to mænd omkring klokken 20 mandag aften.

Røverne beskrives som:

A: Mand, dansker, ca. 25 år, ca. 170 cm. høj,tæt bygget med store lår a la "bodybuilderlår". Iført sort huse med huller til øjne og mund, mørke bukser som sad tæt til lårene formentlig med lommer, mørk trøje.                                                                                                                                                 

A talte dansk med fynsk accent. Han truede med et ca. 60 cm langt oversavet jagtgevær med løbene placeret ved  siden af hinanden.                                                                

B: Mand, dansker, ca. 25 - 30 år, 180 - 185 cm. høj, alm. til kraftig/muskuløs af bygning. Iført sort hue med huller til øjne og mund, sorte joggingbukser af stift stof, mørk trøje/jakke.                                                  

B talte dansk, muligt med fynsk accent. Han truede med en sort pistol.  

Der foreligger ingen oplysninger om eventuelt køretøj eller flugtrute. Der er oplysninger der indikerer, at gerningsmændene har opholdt sig i området et stykke tid før røveriet hvorfor, Politiet er meget interesseret i oplysninger om personer eller køretøjer, som der måtte være blevet lagt mærke til, specielt i tidsrummet mandag mellem kl. 19.00 og 20.00.

Vigtige oplysninger kan også være observationer om mistænkelige personer, der har færdes i området i dage eller uger før røveriet.   Oplysninger kan gives til Kriminalpolitiet i Odense, tlf. 66141448.  

Ved du noget? Så send os et tip