Politiet har brug for hjælp

Natten til torsdag anholdt Fyns Politi en litauisk mand i Taulov, efter at han havde lusket omkring Næs i Assens. Nu leder politiet efter gerningstedet.

Ved anholdelsen blev der i litauerens bil fundet to ben til bådmotorer - såkaldte Z-drev. Benene kan beskrives som 42 centimeter høje og metallicblå med 55 centimeter drivaksel. De har påmonteret en tre-bladet skrue.

Manden blev i dag fredag fremstillet i grundlovsforhør og anholdelsen blev opretholdt i 3 X 24 timer. Derfor mangler Fyns Politi nu hjælp til at udpege gerningsstedet, så de kan bevise, at Z-drevene er tyvekoster. 

Politiet håber på, at fynboerne vil se deres både efter i weekenden for at se, om det er her, litaueren har været på spil. Politiet understreger, at båddelene ikke nødvendigvis er stjålet i Assensområdet. 

Du kan kontakte Fyns Politi på tlf. 114, lokal 7005, hvis du har informationer, der kan gavne efterforskningen.

Oversigt

    Oversigt