I det fynske folks tjeneste

Politiet har sikret flere spor efter kast mod lokomotiv

Ruden på et godstog blev fredag ramt så hårdt af en eller flere genstande, at ruden revnede. Lørdag var betjente fra Fyns Politi igen på stedet, og sikrede flere nye spor.

Et godstog var fredag formiddag på vej fra Padborg mod Sverige, da det ved Nørre Åby station pludselig bliver ramt af to tunge genstande.

00:12

Et godstog var fredag formiddag på vej fra Padborg mod Sverige, da det ved Nørre Åby station pludselig bliver ramt af to tunge genstande.

1 af 2

Et godstog var fredag formiddag på vej fra Padborg mod Sverige, da det ved Nørre Åby station pludselig bliver ramt af to tunge genstande.

Lokomotivfører Kaj Aage Holdt sad i førerhuset, da det skete. Han så to genstande ramme ruden, og han kontakter Banedanmark, der anmelder sagen til politiet.

Heldigvis er ruden i toget så kraftig, at genstanden ikke ryger igennem. Så udover forskrækkelsen sker der ikke lokoføreren noget.

Læs også Politi undersøger stenkast mod godstog på Fyn

Fyns Politi gennemsøgte natten til lørdag området lige vest for Nørre Åby station - både med betjente og senere med en hundepatrulje. Her blev der fundet nogle knuste flasker, og de spor er blevet sikret til yderligere undersøgelser.

- Lørdag var betjente igen på stedet, hvor de sikrede flere spor, fortæller vagtchef Steen Nyland fra Fyns Politi.

- Lørdag var betjente igen på stedet, hvor de sikrede flere spor, fortæller vagtchef Steen Nyland fra Fyns Politi. Foto: Ole Holbech

Udover lokomotivføreren er der ikke umiddelbart andre vidner til episoden. men politiet set med stor alvor på sagen.

- De spor, som vi har sikret, er nu sendt ind til tekniske undersøgelser. Om der er fingeraftryk eller DNA-spor. Vi er også stadig meget interesserede i henvendelser fra personer, der har set nogte mistænkeligt i området fredag formiddag, siger vagtchef Steen Nyland fra Fyns Politi.

Fyns Politi mener ikke, at der er sammenhæng mellem kastet mod lokomotivet og så de mange stenkastsager på den fynske motorvej. 

01:37 Luk video