Politiet holdt øje med 25 skoler: Skrev kun 20 bilister

Færdselspolitiet indledte i sidste uge den årlige kontrol ved de fynske skoler. De har i alt været forbi 25 skoler, hvor der er blevet skrevet 20 sager.

Samtidig med at de fynske skolebørn er kommet tilbage fra ferie, har færdselspolitiet indledte den årlige skolekontrol. l løbet af en uges tid har de været forbi 25 skoler på Fyn, hvor der er skrevet 20 sager. 

- Det er typisk forældre, der stopper for at sætte børn af, hvor de ikke må stoppe, og forældre som parkerer steder, hvor de ikke må parkere ligeledes for at sætte børn af, forklarer Preben Ingemansen, politikommissær i færdselsafdelingen hos Fyns Politi.

Færdselspolitiet har i dag været forbi en skole i Odense, hvor der blev skrevet i alt seks sager, som omhandlede småforseelser, der blandt andet handler om manglende sikkerhedssele og personer, der taler i mobiltelefon. De var ligeledes forbi en skole på Ærø, hvor antallet af sager endnu ikke er registreret.

- Der er et par sager, hvor børnene i bilen ikke har været fastspændt, og det er jo de mere alvorlige sager, siger politikommissæren.

Oversigt

    Oversigt