Mistanke om leasingfup: Politiet jagter banders luksusbiler

Fyns Politi øger presset på banderne. I løbet af de sidste par uger er 14 anholdt og sigtet. Og nu sætter politiet gang i efterforskning af bandemedlemmers brug af dyre luksusbiler.

De seneste uger har Fyns Politi anholdt og sigtet 17 personer, der enten er medlemmer af Black Army eller har tætte relationer til gruppen. Tre blev varetægtsfængslet torsdag, og dermed sidder i alt 12 lige nu varetægtsfængslet.

Og Fyns Politi efterforsker i øjeblikket en række sager med uregelmæssigheder omkring leasingselskaber. Sagerne  har gjort det muligt for bandemedlemmer at køre rundt i store, dyre biler.

- Det har længe været en torn i øjet på mange borgere at kunne se bandemedlemmer kører rundt i store og meget kostbare biler. Det arbejder vi målrettet på at sætte en stopper for – også så de unge, der måske lader sig lokke ind i bandemiljøet opdager, at det miljø faktisk ikke er så lukrativt – det er et dybt kriminelt miljø, hvor politiet kommer efter dem og sætter bag tremmer, når de begår noget ulovligt, siger politidirektør Kit Claudi Grøn-Iversen fra Fyns Politi.

Bekæmpelsen af bander blev drøftet med de fynske kommuner på et møde i Kredsrådet tirsdag. Kommunerne og politiet drøftede mulighederne for et endnu tættere samarbejde om forebyggelse af bander, når Folketinget har vedtaget den kommende lovgivningen, der skal udmønte den nye bandepakke.

- Vi har et godt samarbejde, men ser frem til at kunne tage de nye muligheder bandepakken indeholder i brug, når lovgivningen er på plads, siger Kit Claudi Grøn-Iversen.

Oversigt

    Oversigt