Politiet jagter øl-spor

En sjælden amerikansk øl er lige nu et yderst vigtigt spor i jagten på den forsvundne borgmesterkæde.

SuperBrugsen

Ifølge Bjarne Puggaard fra Fyns Politi har tyven brugt øl-flasken til at smadre ruden ind til Turistkontoret. Øllen er af mærket Samuel Adams, og det kan være et vigtigt spor, fordi det er en sjælden øl.

TV 2/FYN har kontaktet flere værtshuse og øl-importører, men ingen af dem forhandler øllen. Det gør SuperBrugsen i Vestergade i Odense til gengæld.

Borgmesterkæden forsvandt lørdag under mystiske omstændigheder. Tyven brød to dobbeltdøre op, hvor han/hun har haft fri adgang til rådhuset. På 1. sal har tyven fået adgang til borgmesterens kontor, hvor skabe og skuffer blev rodet igennem før tyven fandt nøglen til værdiskabet, der er gemt godt af vejen. Et skab man ikke umiddelbart kunne se, hvis man ikke lige vidste, at det var der. Det fortalte den tidligere borgmester Anker Boye til TV 2/FYN i lørdags.

Tyven tog borgmesterkæden i originalt etui.

Ifølge fyens.dk er de to computere, der først blev anmeldt som stjålet, fundet igen på et andet kontor på rådhuset.

TV 2/FYN har meget mere om sagen i vores udsendelse klokken 19.30

Hvad er det for en øl?

Oversigt

    Oversigt