Politiet leder stadig: Gennemblødt mand set forlade stedet i taxa

Beboere i området, hvor der tirsdag blev fundet en bil i Odense Kanal, har set en mand forlade stedet. Fyns Politi leder stadig efter føreren.

Føreren af bilen, der tirsdag morgen blev fundet i vandet ved Stige Ø, er stadig ikke fundet. Men politiet er kommet i kontakt med vidner, der har set en mand i området. 

Det oplyser Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi. 

- Langt op af dagen tirsdag får vi nogle oplysnigner fra enkelte beboere og medarbejdere på virksomhederne ude i området, hvor bilen er fundet i vandet, fortæller vgatchefen til TV 2/Fyn onsdag morgen. 

Fyns Politi modtager tirsdag morgen klokken 7.54 en anmeldelse om, at en Volkswagen Golf ligger i Odense Kanal ved Stige Ø i nærheden af Odense Yachtklub.

Føreren af bilen er ikke at finde nogle steder på land, og derfor kommer der hurtigt dykkere ud til stedet for at være sikker på, at der ikke er nogle tilskadekomne inde i bilen eller i vandet omkring bilen. 

Bilen og vandet omkring den viser sig også at være tomt for mennesker. 

Gennemblødt mand set

Efterforskningen fortsætter og dykkerne bliver i løbet af tirsdag formiddag i vandet for at finde spor, der kan sige noget om, hvornår bilen er havnet i vandet, og hvor føreren af bilen er. 

quote Men det virker da lidt underligt, at han ikke har meldt sig, og at han bare er stukket af fra stedet.

Torben Jakobsen, vagtcehf ved Fyns Politi

- Efterforskningen viser, at føreren er kravlet op af vandet, fortæller Torben Jakobsen og fortsætter:

- Vidner fortæller os senere tirsdag, at de har set en gennemblødt mand i området stige ind i en taxa og kører væk fra stedet. Det er højst sandsynligt vores mand. 

Leder fortsat efter føreren

Fyns Politi kan endnu ikke sige noget om, om hvorfor bilen er endt i vandet, og hvem føreren af ilen er, da bilen er udenlandsk. 

- Men det virker da lidt underligt, at han ikke har meldt sig, og at han bare er stukket af fra stedet. Men han er sikkert bare blevet forvirret, siger vagtchefen. 

Bilen er blevet taget op af vandet, så den ikke bidrager til forurening af af Odense Havn. Men politiet leder altså stadig efter den forsvundne fører.

Oversigt

    Oversigt