Politiet lukkede værtshus

Klokken lidt i tre natten til 2. juledag sluttede festen brat for gæsterne på Café Wenzel i Kerteminde, da politiet lukkede biksen.

Politiets beslutning om at lukke værtshuset kom efter at ordensmagten hele tre gange havde henstillet til personalet om at bringe ro over gemytterne.

- Der var simpelthen for mange mennesker derinde. Personalet havde ikke styr på det, og folk tog selv af baren, forklarer vagthavende ved Odense Politi.

Politiet forsøgte i nat forgæves at få fat på ejeren af Café Wenzel, men han kan nu se frem til at blive kontaktet at politiets afdeling for beværtning.

Oversigt

    Oversigt