I det fynske folks tjeneste

Politiet melder om rolig Grøn Koncert

Det var en rolig fredag aften for Fyns Politi, selvom Grøn Koncert havde inviteret omkring 28.000 mennesker til koncert.

Op mod 28.000 mennesker var fredag samlet i sommervarmen til Muskelsvindfondens omrejsende festival.

Solen kogte, øllet flød og musikken brølede ud af højttalerne, da Dyrskuepladsen i Odense afholdt Grøn Koncert.

Omkring 28.000 mennesker var samlet på markerne i Odense, men ifølge Fyns Politi var det "en meget rolig aften."

- Det er gået rigtig godt. Der har ikke været anledning til noget som helst, siger vagtchef Kim Munksgaard.

Grøn Koncert har spillet siden 1983, hvor en af de første koncerter var i Svendborg. Dengang var det med 40 frivillige og Frede Fup som hovednavn. Fredag var setuppet i Odense et helt andet.

Store danske kunstnere stod for underholdningen, blandt andre Nik og Jay, Medina og Carpark North.

Ved du noget? Så send os et tip