Politiet offentliggør billeder af bankrøver

Kriminalpolitiet i Odense offentliggør nu billeder af den røver, der onsdag formiddag røvede BG Banks filial i Søndersø. Manden var bevæbnet med en pistol og truede personalet til at udlevere pengene. Politiet mener, at røveren havde en medskyldig, men ham er der endnu ikke spor af.

-

Kriminalpolitiet i Odense offentliggør nu billeder af den røver, der onsdag formiddag røvede BG Banks filial i Søndersø. Manden var bevæbnet med en pistol og truede personalet til at udlevere pengene. De offentliggjorte billeder af røveren er fra BG Banks overvågningskamera, og de er taget inden han fik maskeret sig.


Røveren på vej ind i BG Bank

Efter røveriet flygtede røveren til det nærliggende butikscenter, hvor han blev samlet op af en medgerningsmand som var kørende i en rød bil der kunne være en Mazda. Gerningsmændene kørte fra parkeringspladsen ved centret og forsvandt i ukendt retning. Den medskyldige er der intet signalement af.

Røveren beskrives som 180 -185 centimeter høj, spinkel og med et lidt hærget udseende. Han er 35-40 år og har et lille overskæg.
Han var iført en karrygul anorak, beige bukser, grønne strømper udenpå bukserne, lilla tørklæde, sort tophue og en sort Fjällräv rygsæk

Oplysninger i sagen kan gives til Kriminalpolitiets Afdeling Vest på 66 14 14 48.

Oversigt

    Oversigt