I det fynske folks tjeneste

Politiet om dødfunden: Næppe en forbrydelse

Fyns Politis hidtidige undersøgelser viser ikke tegn på, at der ligger en forbrydelse bag et dødsfald ved værtshuset Kompasset i Ollerup.

Det har vist sig, at der ikke har været brand i selve værtshuset, men kun i haven bagved.

Her blev der fundet en død person, som der har været ild i; men om der er tale om en ulykke eller andre omstændigheder er endnu uklart.

Politiet mener dog ikke, at der er tale om en forbrydelse.

Den afdøde er kun delvist identificeret og forventes først at blive det ved en obduktion tirsdag.

De formodede pårørende er dog underrettet, oplyser politiet.

Branden opstod lidt efter klokken 04.30 natten til mandag.

Ved du noget? Så send os et tip