Politiet overvejer næste skridt i eftersøgning

Eftersøgning med hunde er formentlig slut på den tange, hvor 10-årig forsvandt, siger politiet. Torsdag morgen skal Odense Politi vurdere nye tiltag i eftersøgningen. [size=2] [/size]

Ikke på Enebærodde

Politiet i Odense skal torsdag tage stilling til nye skridt eller metoder i jagten på en forsvundet 10-årig dreng. Han blev væk fra pædagogerne på en koloni på Enebærodde i den nordlige del af Odense Fjord tirsdag.

Den vagthavende ved politiet siger, at eftersøgningen med hunde formentlig ikke genoptages torsdag.

- Hele området er blevet finkæmmet, og det er utænkeligt, at han er der, siger den vagthavende torsdag morgen.

- Vi skal nu have det op til vurdering, hvordan vi fortsætter
eftersøgningen, tilføjer han.

Politiets ledelse holder i skrivende stund møde.

Drengen er hjerneskadet og kan ikke tale. Han var på udflugt med sin skole til en gård, der bruges som koloni. Men mens pædagogerne tirsdag ved middagstid pakkede bilerne, løb børnene rundt og legede, og ved den lejlighed forsvandt drengen

Oversigt

    Oversigt