I det fynske folks tjeneste

Politiet på havet

Odense Politigård agerer kommandostation under den to dage lange havmiljøøvelse på Odense fjord.

Fyns Politi er tirsdag og onsdag på havmiljøøvelse på Odense Fjord

Udover Fyns Politi deltager Beredskabsstyrelsen Sydjylland, Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland, Sundhedsberedskabet i Region Syddanmark, Søværnets Operative Kommando (SOK), Naturstyrelsen Fyn, Kerteminde Kommune, Nordfyns Kommune og Odense Kommune.

Formålet med øvelsen er at afprøve myndighedernes egne procedurer med henblik på at kunne optimere disse.

Formålet er også at træne personalet, dels i forhold til de forskellige myndigheder ansvarsområder, og dels i forhold til samarbejdet på tværs af myndighederne.

Øvelsesscenariet begynder med en kollision mellem skibet "Sleipner", der er på vej på værft på Lindø Industripark og udflugtsskibet "Svanen" i Odense Fjord.

På "Svanen" er der en bådfører og 7 passagerer. Ved kollisionen synker "Svanen" og personerne ombord kommer alle til skade.

Der opstår nogle komplikationer på "Sleipner", der gør, at dette skib ikke kan deltage i redningsoperationen. Kort efter kollisionen konstateres der et olieudslip eller lignende fra skibet "Sleipner".

Øvelsen vil komme til at rumme både en redningsoperation og en bekæmpelse af en havmiljøforurening.

Der vil under øvelsen blive etableret Kommandostation (KSN) på Politigården i Odense.

Ved du noget? Så send os et tip