Politiet på razzia

I hele næste uge jagter Fyns Politi sprit- og stofpåvirkede bilister. Rigtig mange har stadig sprit i blodet, når de henter rundstykker søndag morgen.

En kop kaffe batter ikke

Lige nu kører kampagnen "Dit spørgsmål kan stoppe en spritbilist", og som en opfølgning rykker politiet ud på vejene overalt i landet for at sætte en stopper for spritbilister.

I 2009 stoppede politiet over 12.000 spritbilister på vejene, og en del af dem dagen efter de havde været til fest og drukket.

- Vi tager også spritbilister lørdag og søndag formiddag, hvor de for eksempel er på vej til bageren. Nogle bilister tror fejlagtigt, at hvis de efter en fest har sovet i tre timer og drikker en kop kaffe, så kan de køre. Men det kan de ofte ikke, da de stadig har for meget alkohol i blodet, siger Per Lundbæk Nielsen, der er vicepolitikommissær hos Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Beregn selv

DTU Transport evaluerede i 2009 AT-kurser (Alkohol- og trafikkurser for spritbilister) og her svarede en stor del af deltagerne, at de var overraskede over, hvor lang tid det tager at forbrænde alkohol.

På dette link fra Rådet for Sikker Trafik kan man ud fra sin vægt og antal genstande beregne, hvornår man er ædru. Det skal dog understreges, at beregningen er vejledende.

Læs mere her

Tidligere razzia

Oversigt

    Oversigt