I det fynske folks tjeneste

Politiet pakker flyttekasserne

Fyns Politi har nu fundet nye lokaler til lokalpolitiet i Nyborg.

Den nye adresse bliver Slipshavnsvej 12, der tidligere husede Munck. Bygningen ligger tæt på motorvejen, men stadigvæk i kort afstand til bymidten.

-Vi glæder os over, at der nu er fundet nye gode lokaler til os, som passer væsentligt bedre til det antal medarbejdere, vi er i Nyborg Lokalpoliti, siger politikommissær Kim Strømvig.

Efter planen bliver flyttekasserne pakket efter sommerferien, så politiet kan rykke ind i de nye lokaler omkring september.

Inden politifolkene kan komme på plads, skal der blandt andet indrettes omklædningsfaciliteter og foretages enkelte andre småjusteringer i bygningen

Ved du noget? Så send os et tip