I det fynske folks tjeneste

Knivstikkeri: Politiet sigter fire efter opgør på tankstation

En 31-årig mand er kørt på sygehuset efter overfald. Politiet har sigtet fire personer for vold.

 Fire personer blev anholdt og sigtet for vold i Odense, men de er onsdag aften blevet løsladt.
 
Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Steen Nyland.

Læs også Politiet bekræfter: Mand stukket med kniv

En 31-årig mand blev kørt på hospitalet efter at være blevet udsat for vold på en tankstation på Åsumvej i Odense onsdag.

Det tyder på, at det har været et internt opgør mellem nogle grupperinger, men mere specifikt kan Fyns Politi ikke komme det.
 
- De er aldrig specielt meddelsomme i det miljø. Det gælder både de sigtede og den forurettede, siger Steen Nyland.
 
Om miljøet, som Steen Nyland nævner, er bandemiljøet, vil vagtchefen dog ikke sige noget om.

 - Det holder vi lige for os selv, siger han.

Ofret blev snittet i hånden, men ellers er han uden for livsfare. Politiet fik anmeldelsen kort før klokken 12.

De fire er anholdte er fra lokalområdet - og det er ifølge vagtchefen tale om mænd i alderen 18 til 22 år.