I det fynske folks tjeneste

Politiet søger vidner

Fyns Politi søger vidner til et færdselsuheld, hvor en ung mand på scooter kørte galt og mistede livet.

En 23-årig mand mistede natten til fredag livet i en soloulykke, da han kørte ind i en lygtepæl på Vesterbro i Odense.

Fyns Politi søger vidner til ulykken.

Manden kørte på en mørk scooter ad Vesterbro mod vest væk fra indre by. Han var iført en styrthjelm, mørk jakke med pelskrave og mørke cowboybukser.

Politiet har talt med vidner, der så knallertføreren lige før uheldet, der skønner at han har kørt 80 km/t.

Hvis man har set noget før uheldet, eller har andre oplysninger om uheldet, kan man kontakte Fyns Politis leder af afdeling for Særlove, Martin Kajberg. Det kan man gøre på telefon 4138 2255 i hverdage i tidsrummet mellem 07.00 og 15.00, eller på e-mail mtk002@politi.dk.

Ved du noget? Så send os et tip