I det fynske folks tjeneste

Politiet tilkaldt: Troede de havde fundet en krysantemumbombe

Forsvarets ammunitionsryddere blev bedt om at tjekke, om beboerne havde fundet en krysantemumbombe i Vindegade. Det havde de ikke.

Ifølge vagtchef Thomas Bentsen fra Fyns Politi viste det sig at være en tom kugle fra en kugleraket. Foto: Alexander Aagaard

Fyns Politi blev tirsdag eftermiddag klokken 14.54 kaldt til Vindegade i Odense, hvor nogle beboere var bange for, at de havde fundet en krysantemumbombe.

Forsvarets ammunitionsryddere, de højtspecialiserede EOD-hold, blev herefter inddraget i sagen og kunne efterfølgende konstatere, at det var rester fra en nytårsraket. 

Læs også Få overblikket: Travl nytårsnat på Fyn med flere brande

Ifølge vagtchef Thomas Bentsen fra Fyns Politi viste det sig at være kuglen fra en kugleraket.

- Den viser sig at være tom, siger Thomas Bentsen.

Lignende kugler sendes til vejrs med raket

Der var med andre ord ikke tale om en krysantemumbombe eller noget andet farligt fyrværkeri.

En krysantemumbombe består af en kuglerund bombe og er ulovlig, fordi den er så kraftig og kan medføre alvorlige skader.

I butikkerne kan man dog købe lignende, mindre fyrværkerikugler, der sendes til vejr med en raket.

Resterne fra kugleraketten befinder sig nu i en container på politigården i Odense.