I det fynske folks tjeneste

Politiet tror stenkastere er unge drenge

02:12

1 af 2

I løbet af weekenden har Fyns Poiti fået fem anmeldelser om sten eller møtrikker, som er blevet kastet ned på den fynske motorvej fra broerne, som går henover motorvejen.

Carsten Arentoft Andersen, vicepolitikommissær ved Fyns politi, mener, at det må være unge drenge, som står bag weekendens episoder:

- Vi har før set det, hvor det også var unge mennesker, siger han.

Meget alvorlige drengestreger

At der bliver kastet ting ned på motorvejen bekymrer fynboerne.

- Det er uhyggeligt og uforståeligt, siger Dyveke Rohde, socialrådgiver.

Politiet ser med stor alvorlighed på episoderne.

- Det er i en kategori, hvor vi vil sige, det er drengestreger, men det er jo gankse alvorligt. Det kan have virkelig store konsekvenser at kaste ting ned på motorvejen, siger Carsten Arentoft Andersen.

Pædagogmedhjælper Helle Køster, synes også, at det er skræmmende, at det kan gå til. Hun retter især sin kritik mod gerningsmændenes forældre:

- Det er et kæmpe ansvar for forældrene at have unge mennesker, som går rundt og laver sådan nogle ting, siger hun

Ikke mange spor

Fyns politi har ikke mange spor i sagerne.

- Vi har ikke så meget at gå efter. Udover at vi som sagt regner med, at det er unge mennesker, siger Carsten Arentoft Andersen.

Se hele interviewet med Carsten Arentoft Andersen øverst

Ved du noget? Så send os et tip