Politiet uden spor efter mor

Kriminalpolitiet i Odense står på bar bund i sagen om det efterladte spædbarn i det sydøstlige Odense. Efterforskningen af et par henvendelser er end uden et gennembrud. Politiet beder nu læger og sundhedspersonale om hjælp.

-

Siden onsdag aften har Odense Politi modtaget to henvendelser i sagen om den nyfødte dreng, der onsdag eftermiddag blev fundet i et buskads i nærheden af Rosengårdcentret.

De to henvendelser er torsdag blevet efterforsket, men oplysningerne har ikke givet resultat, og politiet er nu uden spor efter den mor, der har efterladt sin 2-3 dage gamle søn i buskadset.

Derfor opfordrer Kriminalpolitiet nu praktiserende læger og andet sundhedspersonale om hjælp til at opklare sagen.

Politiet håber, at læger og sundhedsplejersker vil være opmærksomme på kvinder i deres klientkreds som har været gravide, og ordensmagten vil er meget interesseret i at få nye henvendelser i sagen.

Oversigt

    Oversigt