I det fynske folks tjeneste

Politiet: Vi går efter nummerplade-tyve

Fyns Politi sætter hårdt ind mod nummerplade-tyverier i 2013. De anbefaler blandt andet borgerne at få pladerne boltet fast.

Fyns Politi er trætte af de mange nummerpladetyverier, der har præget Fyn. Derfor sætter de hårdt ind i 2013.

I planen for ekstra indsatser i 2013, har Fyns Politi lagt særlig vægt på at nedbringe antallet af nummerpladetyverier.

- Vi vil blandt andet opfordre borgerne til at få skruet deres nummerplader fast. Som det er i dag, er de alt for lette for tyvene at afmontere, fortæller Vicepolitikommissær Carsten Arentoft Andersen.

Det er især i forbindelse med benzintyverier, de mange stjålne nummerplader benyttes. Det gør det svært for politiet at opklare sagerne.

Når indsatsen for alvor går i gang, vil politiet blandt andet sætte stærkt ind overfor nummerplade-tyvenes foretrukne arbejdspladser.

- Vi vil kigge på, hvor der stjæles flest nummerplader og gøre livet surt for tyvene. Det kunne f.eks. være på pendler-parkeringerne ved motorvejen, vi sætter ind, fortæller Carsten Arentoft Andersen til tv2fyn.dk.

Se FDMs video om hvordan man fastmonterer nummerpladen

Ved du noget? Så send os et tip