I det fynske folks tjeneste

Politiets aktionsstyrker til stede i Espe

Politiet har haft kampklædte betjente, helikopter i luften og ambulanceberedskab i Espe.

00:20

Politiet spærrede Lydinge Mølle Vej ved Holmevej overfor Espe Forsamlinghus lørdag aften og nat. Video: Google Maps

Opdatering

  • 29. sep 2018 kl. 08:57 Opdateret med seneste nyt om situationen i Espe og seneste udmelding fra Fyns Politi.
  • 29. sep 2018 kl. 14:11 På et pressemøde fortæller Politiet, at indsatsen i Espe skyldtes mistanke om medvirken til en anden, større sag, som PET i længere tid har efterforsket. Læs mere i artiklen herunder.

Læs også Efter kæmpeaktion: Politi-opbud i Espe skyldes anden kriminalitet

Fredag aften til lørdag nat var Politiet i gang med en aktion i Espe på midtfyn. Det kunne TV 2/Fyns reporter på stedet berette.

Politiet havde spærret Lyndinge Mølle Vej ved Holmevej overfor Espe Forsamlingshus, som senere ud på morgenen lørdag er ophævet igen.

Vores reporter, Malte Jørstad, fortæller at politiet havde spærret Lydinge Mølle Vej ved Holmevej overfor Espe Forsamlinghus.

Her blev en politibil placeret på tværs af vejen med tændte blink, mens pressen og andre tilstedeværende blev vist væk af Politiet. Senere kunne vores reporter fortælle om en drone i luften over området.

Mindst én af politiets teknikerbiler ankom til stedet senere på aftenen.

  Foto: Alexander Aagaard

  Foto: Alexander Aagaard

  Foto: Malte Jørstad

Læs også Kontrol ved broerne afsluttet - kæmpekøer afviklet

Taxaselskaber rådet til at være varsomme

I følge Ekstra Bladet fandt aktionen sted på en gård på Lydinge Møllevej overfor netop Espe Forsamlinghus. Her hørte deltagere i en fest fire-fem knald komme fra gården.

I følge Fyens Stiftstidende og Ekstra Bladet trængte politiets aktionsstyrke ind på gården tidligere på aftenen.

Det blev senere bekræftet overfor TV 2/Fyns reporter, at Politiet også havde gennemsøgt en nærliggende hundeskov. Desuden fortalte fynske taxaselskaber, at de var blevet rådet til at være opmærksomme og varsomme med hvem, de samlede op.

Lørdag morgen har Fyns Politis vagtchef Lars Fredensborg ikke yderligere kommentarer til aktionen i Espe. Han henviser i stedet til kolleger i København.

00:21

Taxaselskaber rådes til at være varsomme. Video: Lasse Beck Frost / Local Eyes

Luk video